Hækklipning

Skal vi klippe din hæk?

Nogle kan bedst lide hækken snorlige. Andre er mere til afrundede kanter. Og atter andre foretrækker flotte skulpturelle former. Vi har mange års erfaring med klipning og pleje af alle hæktyper og buske – uanset om det er en løvfældende eller en stedsegrøn hæk.

Vi klipper med både hækklipper og stangklipper, så din hæk står knivskarpt uanset hvor høj eller bred din hæk er.

Vores hækklipning er altid inklusiv bortkørsel af affald – og vi forlader først matriklen når du er tilfreds.

 

Klipning af bøgehæk

Mange ønsker bøgehækken klippet inden sankthans. Det er vigtigt at huske, at klipper man for tidligt, så vil hækken skulle klippes igen samme år. Til gengæld så vil en bøgehæk der klippes to gange om året blive tættere og fremstå mere trimmet, end hvis den kun klippes en gang årligt.

Bøgehækkens store fordel er, at den beholder bladene vinteren over, og at selv gamle og meget brede høgehække kan tåle en kraftig beskæring næsten helt ind til stammen, hvorefter hækken vil skyde igen.

 

Klipning af ligusterhæk

Ligusterhækken er den meste gængse hæk i Danmark, da den er utrolig robust og sund. Den gror godt og skal klippes minimum 1 gang om året, dog helst 2 gange. Jo højere ligusterhækken er, jo vigtigere er det at hækken har den korrekte form. Ligusterhækken skal klippes så den er bredere forneden end foroven, da der ellers er risiko for at den kan vælte, for eksempel hvis der ligger et kraftigt lag sne på hækken. Ønsker man en høj hæk på ca. 180 cm, anbefales det at have en bredde ved jorden på minimum 30-40 cm, mens bredden for oven skal være maksimum 20-30 cm. En anden årsag til at hækken skal skråne lidt er, at lyset derved tilgodeser de nederste sidegrene, som så vil fremstå grønne og friske. Vi klipper helt tilbage til sidste års klippested, ellers vil hækken blive både bredere og højere.